Sign In
We'll never share your email with anyone else.
Reset Password

Enter your email address and we'll send you a link to reset your password.

Back to Sign In
Esben Pretzmann

Esben Pretzmann

Biografi

Esben Pretzmann (født 15. juli 1978 i Kalundborg) er en dansk komiker, skuespiller, tv-personlighed, musiker, instruktør og billedkunstner, der bl.a. er kendt fra satireprogrammet Drengene fra Angora. Esben Pretzmann er født i Kalundborg, men voksede op på et landsted fem kilometer udenfor Dronninglund. Som 10-årig var han statist i et skuespil på Jako Bole Teatret i Aalborg og som 13-årig fik han en rolle i "Kærlighed og Kabale" på Jomfru Ane Teatret. Han kom ind på Filmhøjskolen i Ebeltoft og læste derefter teatervidenskab på Københavns Universitet. Sammen med Rune Tolsgaard og Simon Kvamm dannede han trioen Drengene fra Angora og blev snart kendt af hele nationen som pianoentertaineren Henrik Solgård, cykelrytteren Bobby Olsen og gyserforfatteren Jan Krabbe. Esben Pretzmann har medvirket i diverse programmer i Danmarks Radio, bl.a. "Chris og chokoladefabrikken", "Ruben - drengen der kan tale med ting", "Rockerne", "Drengene fra Angora", "Teatret ved Ringvejen", "Trio Van Gogh" og "Angora By Night". Sammen med Lasse Rimmer og Lars Hjortshøj danner Esben Pretzmann det komiske trekløver omkring tv-satiren "Live fra Bremen". Han har lagt stemme til den hypokondriske og depressive skolebibliotekar Morten i "Yallahrup Færgeby".

  • Kendt for: Acting
  • Fødselsdag: 1978-07-15
  • Fødested: Kalundborg, Danmark
  • Også kendt som: